Det er efterhånden helt normalt og sædvanligt at bruge extensions i håret som en del af en daglig rutine, eller hvis du gerne vil have ekstra fyldigt hår eller ekstra længde på håret, når du skal ud. Og rigtigt mange kvinder benytter sig af extensions for at få de perfekte lokker.
Det kræver noget at vedligeholde extensions, og de skal også udskiftes løbende for at blive ved med at se smukke og glansfulde ud. Derudover skal du naturligvis også skifte ud i dem, hvis du ændrer hårfarve, hårlængde eller andet, der kan få betydning for, hvordan dine extensions vil gøre sig ud i dit hår.
Indhold
Hvordan får du råd til extensions her og nu?
Extensions er ikke det allerbilligste, du kan putte i håret, og det kræver en del penge, hvis du skal have extensions af høj kvalitet. Og da det typisk er noget, du skal se på hver dag, kan det kun anbefales at gå efter extensions i den ypperste kvalitet, så du får et naturligt look. Og det koster naturligvis på tegnebogen.
Det kan derfor godt føles som en temmelig tung post i budgettet, hvis du pludselig skal betale et større beløb på én gang for dine extensions. Men det er der råd for – der er nemlig flere forhandlere, som gerne vil tilbyde dig, at du kan købe dine extensions på afbetaling.
Hvordan foregår det, hvis du køber extensions på afbetaling?
Når du køber extensions på afbetaling, foregår det ved, at du køber din extensions, som du plejer, men i stedet for at indtaste dine kortoplysninger ved checkout, vælger du en afbetalingsordning i stedet. Her indgår du en aftale med forhandleren om køb af de pågældende extensions, hvorefter forhandleren typisk laver en ultrahurtig kreditvurdering af dig – blandt andet for at være sikker på, at du ikke er registreret i RKI.
Når du indgår en aftale om afbetaling, vil du oftest selv have en vis indflydelse på den aftale, I indgår, herunder særligt i forhold til hvor meget du vil afdrage med hver måned, og dermed også hvor lang tid jeres aftale skal løbe. Husk at være helt sikker på, hvad din økonomi kan bære, så du ikke binder dig til at betale et beløb, der er højere, end det du har råd til.
Du skal være opmærksom på, at der ofte vil være nogle omkostninger forbundet med at indgå en aftale om køb af extensions på afbetaling. Nogle forhandlere kræver, at du betaler et beløb forud, for eksempel en vist procentsats af den samlede hovedstol. Andre kræver et månedligt administrationsgebyr for at administrere afbetalingsordningen. Nogle vil gerne have et oprettelsesgebyr, hvor andre kræver månedlige renter, indtil beløbet er fuldt ud indbetalt.
Husk derfor altid at læse hele aftalen igennem, så du er helt sikker på, hvor meget du skal betale hver måned, og hvornår aftalen er slut, og hele beløbet er indfriet. Så er det meget nemmere for dig at overholde vilkårene.
Er der nogle ulemper ved at købe på afbetaling?
Der er selvfølgelig visse ulemper ved at købe extensions på afbetaling. For det første kræver det, at du har et rigtigt godt overblik over din økonomi, så du er sikker på, at du rent faktisk har råd til at afdrage det beløb, I har aftalt, hver eneste måned.
Dernæst skal du også være opmærksom på, hvilke omkostninger der knytter sig til afbetalingsordningen. Det kan godt være, at der står, at ordningen er rentefri, men det betyder ikke, at der ikke er gebyrer og administrationsomkostninger tilknyttet ordningen. Derfor bør du altid se på ÅOP (årlige omkostninger i procent), fordi det her meget tydeligt vil fremgå, hvis lånet ikke er gratis.
Når der er omkostninger knyttet til at betale for dine extensions på denne måde, betyder det naturligvis også, at det på bundlinjen er en dyrere løsning, end hvis du blot betalte hele beløbet på én gang. Men det kan jo være dét værd, hvis du står i en akut situation, eller omkostningerne ikke er så høje.
Hvilke fordele er der?
Den største fordel ved at købe extensions på afbetaling er selvklart, at du kan få dine extensions hjem uden at skulle lægge et meget stort beløb på bordet på én gang. I stedet kan du dele betalingen op i mindre bidder, så din økonomi ikke lider overlast ved købet. Dermed skal du altså ikke vente på, at du har sparet op, ligesom det også kan være en fordel, hvis du står i en akut situation, men ikke har nogle penge på kontoen, før næste løn går ind.
Du skal heller ikke stille sikkerhed for lånet, og dermed er det en utroligt smidig og fleksibel proces at være en del af. Du skal blot være meget opmærksom på at betale afdragene til tiden og i det hele taget overholde det aftalt. Så er det nemlig helt problemfrit at købe extensions på afbetaling.
Du burde også tage et kig på: