Du har helt sikkert allerede set de mega søde elbiler, der findes til børn. Små biler i de dyreste mærker, som dine poder kan drøne rundt i, uden at du behøver at skubbe dem, fordi de kører på el. Og hvis du ikke selv har set dem, så har du helt sikkert allerede modtaget utallige plagerier fra dine børn, ikke de nok må få én.
Og de er da bestemt også seje, og det er fedt, at børnene kan drøne rundt, uden at du behøver at få hold i ryggen. Men elbiler til børn er også dyrt legetøj, som for de flestes vedkommende kræver opsparing igennem et vist stykke tid.
Men det behøver faktisk ikke være sådan. Du har nemlig flere gode muligheder for at købe en elbil til dine børn, uden at du skal have et stort beløb op af lommen med det samme.
Indhold
Find en elbil til børn på afbetalinger, hvis du ikke har pengene her og nu
En rigtigt god måde at få råd til en elbil til børn på, er ved at indgå en aftale med forhandleren om en afbetalingsordning. Det er bestemt ikke alle forhandlere, der kan eller vil tilbyde en sådan aftale, men det er alligevel ikke særligt svært at finde dem, der gerne vil.
Ved at indgå en aftale om køb af elbil til børn på afbetaling, får du mulighed for at få elbilen hjem til ungerne med det samme, men uden at du skal lægge et stort pengebeløb på bordet på én gang. I stedet kan du dele din betaling op i mindre bidder og betale over flere måneder.
Et alternativ til en afbetalingsordning kan også være at købe elbilen på faktura. Her vil forhandleren nemlig typisk give dig 8-14 dage til at betale beløbet, selvom elbilen er blevet leveret til dig. Dermed kan du lige vente på, at næste løn er gået ind på kontoen, før du betaler.
Sådan fungerer en afbetalingsordning
Når du indgå en afbetalingsordning med en forhandler, svarer det lidt til, at du låner penge i banken. Ved banklån vil du typisk få et samlet pengebeløb mellem hænderne, når I har lavet en låneaftale, og dette pengebeløb kan du så købe for og afdrage på efterfølgende. Med en afbetalingsordning med en forhandler på den anden side modtager du blot en elbil til børn i stedet, som du så skal afdrage på over et nærmere bestemt antal måneder.
Du skal typisk først godkendes, for at forhandleren vil lave en sådan ordning med dig, men det tager ikke ret lang tid. Dernæst underskriver I begge en aftale om afdragsordningen, herunder afdragenes størrelse, afdragsperiodens længde og eventuelle omkostninger forbundet med afbetalingsordningen.
Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der oftest er knyttet renter og gebyrer til en afbetalingsordning. Det er dermed ikke nødvendigvis gratis at lave en sådan aftale med en forhandler. Det vil således også oftest være billigere for dig, jo hurtigere du kan afdrage på beløbet.
Husk altid at læse aftalen meget grundigt igennem, inden du skriver under, så du er helt med på, hvilke omkostninger der eventuelt er forbundet med afbetalingsordningen, hvordan det fungerer, og hvornår du er færdig med at betale beløbet ud. Ofte vil du også kunne betale restbeløbet ud før tid, hvis du pludselig kommer til penge.
Fordele ved at købe en elbil til børn på afbetaling
Fordelen ved at købe en elbil til børn på afbetaling er naturligvis den åbenlyse, at du kan få fingre i elbilen, selvom du ikke har nået at spare op til den endnu. Dermed skal du ikke lægge et stort beløb på bordet på én gang, men kan i stedet bide betalingen over og afdrage i mindre beløb.
Det betyder, at din økonomi ikke bliver voldsomt belastet af købet, ligesom du ofte har en ret god indflydelse på, hvordan afbetalingsordningen kommer til at se ud.
Endelig skal du heller ikke stille nogen former for sikkerhed for afbetalingsordningen, og du skal heller ikke redegøre nærmere for, hvorfor du foretrækker ikke at betale det hele på én gang. Det er dermed også mere fleksibelt og hurtigt, end hvis du skulle låne penge i banken. Og dermed kan du sagtens nå at få en elbil hjem til ungernes fødselsdag, selvom du er ude i lidt halvdårlig tid.
Er der ulemper ved at købe en elbil til børn på afbetaling?
Ulemperne ved at købe en elbil til børn på afbetaling er til gengæld, at det sjældent er gratis. Du skal ofte betale et oprettelsesgebyr samt månedlige administrationsgebyrer, for at kunne få lov til at dele betalingen op i mindre bidder. Dermed kommer du til at betale mere for elbilen på bundlinjen.
Ligeledes er det vigtigt, at du kun indgår aftale om en afbetalingsordning, hvis du ved, at din økonomiske situation kan bære det. Der skal således være luft i økonomien til, at du kan afdrage hver måned i en periode.
Endelig kan det være forbundet med ret store omkostninger, hvis ikke du overholder afbetalingsordningen og betaler de aftalte beløb til tiden. Her vil forhandleren nemlig kunne pålægge dig at betale yderligere rykkergebyrer, ligesom forhandleren kan lægge strafrenter på det skyldige beløb, hvis ikke du betaler til tiden.
Du skal også have et godt overblik over din økonomi, så du er sikker på, at du har råd til at afdrage hver måned. Betaler du ikke de skyldige beløb, risikerer du nemlig at blive registreret i RKI, og så bliver det rigtigt svært at låne penge eller indgå i afbetalingsordninger fremadrettet.