En græsslåmaskine kan være en dyr investering, men har man en have, er den umulig at undvære. Derfor kan du også være på herrens mark, hvis den pludselig står af, går i stykker eller bliver for gammel til at trække læsset.
Det kan være særligt kritisk, hvis den pludselig står af uden varsel, for måske har du simpelthen ikke nået at spare penge op til en ny. Og så kan du nærmest se græsset gro med kilometer-fart for øjnene af dig.
Heldigvis er der ingen grund til at gældsætte dig urimeligt for at få råd til en ny græsslåmaskine, selvom du ikke har råd her og nu.
Indhold
Få råd til en dyr græsslåmaskine, hvis du ikke har råd pt.
Selvom du ikke har pengene lige nu, og selvom du ikke kan låne pengene af den nærmeste familie eller venner, så findes der flere gode måder, hvor du stadig kan få fingre i en ny græsslåmaskine, men uden at du skal lægge et stort beløb med det samme.
For det første giver nogle forhandlere dig mulighed for at vælge en afregning med faktura. En faktura giver dig ofte 14 dage til at betale det skyldige beløb, og hvis du nu blot mangler næste månedsløn for at få råd, kan denne løsning være en mulighed for dig.
Men nogle forhandlere tilbyder også, at du kan købe en græsslåmaskine på afbetaling. Det er bestemt ikke alle forhandlere, der kan tilbyde dig denne mulighed, men det er alligevel ikke så svært at finde dem, der kan.
Hvordan fungerer en afbetalingsordning?
En afbetalingsordning fungerer lidt på samme måde som et banklån. Du låner nogle penge, som du herefter afdrager på månedligt i mindre bidder. Ved en afbetalingsordning er det blot forhandleren eller det finansieringsinstitut, de benytter, som du skylder penge til, og som du skal afdrage over for.
Du skal typisk først godkendes, for at forhandleren vil lave en sådan ordning med dig, men det kræver ikke ret meget. Dernæst indgår du og forhandleren en købsaftale og afbetalingsordning, hvor det nærmere anføres, hvad du har købt, og under hvilke vilkår og betingelser du skal betale beløbet tilbage. Her vil det altså fremgå, over hvor lang tid du skal afdrage beløbet, og hvor meget du skal betale hver måned.
Nogle gange kan du selv vælge, hvor mange måneder du vil afdrage – andre gange tilbyder forhandleren en fast ordning, der er ens for alle.
Du vil oftest komme til at betale enten renter, oprettelsesgebyrer og/eller administrationsgebyrer for at kunne dele betalingen over i mindre bidder. Generelt kan det derfor bedst betale sig at få afdraget beløbet over så få måneder som muligt, så du slipper for at betale alt for meget ekstra i omkostninger eller renter.
Husk af samme grund at læse aftalen grundigt igennem, før du underskriver, så du er helt sikker på, hvilke vilkår og omkostninger du siger ja til.
Hvad er fordelene ved at købe græsslåmaskine på afbetaling?
Fordelene ved at købe en græsslåmaskine på afbetaling er bestemt til at få øje på. Du har nemlig mulighed for at få din græsslåmaskine i hænderne, selvom du ikke har den fulde købesum med det samme. Det betyder, at du ikke skal stresse over en tilgroet græsplæne, samtidig med at du sparer op til en græsslåmaskine. Du kan komme i gang med det samme og så løbende afdrage på maskinen i dit eget tempo, som føles rart for din økonomi.
Dermed lider din økonomi heller ikke overlast, fordi du laver en aftale, som matcher din økonomiske situation.
Du skal desuden ikke stille sikkerhed for noget, ligesom du heller ikke skal redegøre nærmere for din økonomiske situation og formåen.
Hvad er ulemperne ved at købe græsslåmaskine på afbetaling?
Selvom der er mange rare fordele ved at købe en græsslåmaskine på afbetaling, skal du selvfølgelig være meget opmærksom på ulemperne. For det første er det ikke nødvendigvis gratis at dele betalingen op i flere bidder, og det kan koste både renter og diverse gebyrer i den periode, du betaler tilbage.
Du skal også have et godt overblik over din økonomiske situation, så du rent faktisk også har plads og luft i økonomien til, at du kan afdrage det aftalte beløb hver eneste måned. Det forventes, at du overholder aftalen, og det kan blive meget dyrt for dig ikke at betale tilbage som aftalt. Her kan forhandleren nemlig pålægge dig at betale rykkergebyrer samt strafrenter, og så kan det ende med at blive en alt for dyr beslutning.
Undgå RKI
Men hvis du overholder afdragene og betaler til tiden, vil en afbetalingsordning i denne henseende oftest være en problemfri fordel for dig.
Der er ingen, der har lyst til at være registreret i RKI. RKI er nemlig registret for de såkaldte dårlige betalere – det vil sige de personer, der ikke kan eller vil betale deres gæld, eller som ikke betaler til tiden. Låneselskaber, forhandlere og så videre vil oftest tjekke RKI registret, før de låner penge ud til folk, og hvis de finder dig derinde, vil du have mere end svært ved at få lov til at låne penge eller indgå i en aftale om en afdragsordning.
Sørg derfor for altid at betale afdragene til tiden, og lad være med at låne penge eller indgå flere afdragsordninger, end din økonomi reelt kan bære. Så har du både styr på din økonomiske situation samtidig med, at du holder dig ude af RKI.