Møbler på afbetaling

Nye møbler er sjældent noget man lige står og mangler, men det betyder ikke, at du ikke kan gå og drømme om en ny og lækker stue med møbler, der kan holde de næste mange år.

Større møbler som senge, sofaer og spisestuesæt er ofte en stor udskrivning, hvis gerne du vil have noget, der kan holde lidt og derfor er det heller ikke alle, der har sparet op til det inden de køber. Derfor er det en stor fordel, at du kan købe på afbetaling. Læs med her og bliv klogere på, hvad det betyder og hvordan du gør.

Hvad betyder det, når du køber dine møbler på afbetaling?

Når du køber noget på afbetaling betyder det i bund og grund, at der er et firma, der køber din gæld og du så skal betale dem tilbage i aftalte ydelser hver måned til din gæld er afviklet.

Møbler afbetaling

Hvis du synes det lyder indviklet eller farligt, så kommer der en lidt mere uddybende forklaring herunder, for det er faktisk ganske smart og ufarligt.

Når du gerne vil købe møbler, men ikke har muligheden for at betale hele beløbet de koster på en gang, så kan du vælge at købe dem på afbetaling.

Det foregår sådan:

  • Du shopper som normalt og lægger de ting i indkøbskurven, som du gerne vil købe
  • Når du skal betale har du muligheden for at vælge en afdragsordning i stedt for at betale med kort
  • Klikker du på den vil du blive bedt om at indtaste dit CPR-nummer, som firmaet vil bruge til at tjekke, at du ikke er registreret i RKI
  • Udbyderen af afdragsordningen betaler din regning hos butikken
  • Du modtager dine varer med posten som normalt og betaler løbende af på beløbet du skylder

Du kan altså med ro i sindet takke ja til en ordning, der betyder, at du kan betale for din sofa over en periode i stedet for at lægge alle pengene på en gang.

Er der forskellige former for køb på afbetaling?

Det er ikke alle forretninger, der tilbyder køb på afbetaling i den form, der er beskrevet ovenfor, men det betyder ikke, at du skal lægge alle pengene i dag. Der findes nemlig tre muligheder for at købe møbler på afbetaling:

  • Afbetaling: som beskrevet før får du dine varer uden at skulle betale, men lægger i stedet et fast beløb hver måned hos en udbyder, der har købt din gæld hos den forhandler du har handlet hos
  • Faktura: hvis du køber med faktura, så kan du vælge at udskyde betalingen i op til 30 dage. Det betyder, at du kan få dine varer leveret og tage dem i brug og først betale for dem efter 30 dage
  • Udbetaling: har du sparet en del af beløbet op, så kan du vælge at lægge pengene som en udbetaling og nøjes med at skulle afdrage på resten. Det giver et lavere lånebeløb og betyder, at du hurtigere kan få betalt hele beløbet ud

Du kan selvfølgelig også vælge at låne pengene til at købe for, men det er ikke en løsning, der giver dig de samme fordele,  så derfor kommer vi ikke nærmere ind på det her.

Det handler altså om, at du enten kan vælge at betale i mindre rater eller bare udskyde din betaling, til der er mere råderum på kontoen igen.

Hvem betaler du til?

Alt afhængigt af butikkens størrelse og i visse tilfælde også størrelsen på det beløb du skal afdrage på, er der to forskellige svar på det spørgsmål:

  • Butikken: hvis der er tale om en større butik med mange ressourcer – både menneskelige og økonomiske – så er det ofte butikken selv, der står for at lave en afdragsordning og aftale med dig, når du vælger at købe møbler på afbetaling
  • Tredjepart: det er ikke alle butikker, der selv kan klare arbejde og udgifterne forbundet med afdragsordninger, men måske ønsker de stadig at give deres kunder muligheden og derfor allierer de sig med en tredje part, der kommer til at stå for det økonomiske. For dig betyder det, at du i stedet for at skulle betale til butikken kommer til at betale til en tredjepart, som har betalt din regning og derved overtaget gælden

Lige meget hvad, så skal du betale dine månedlige afdrag, for ellers kan det gå hen og blive en rigtig dyr affære for dig!

Hvad er fordelene ved at købe møbler på afbetaling?

Der er både fordele og ulemper ved at købe tøj på afbetaling. Men det er helt klart, at du med denne form for betaling får muligheden for at købe ting du ellers ville have manglet eller skulle spare op til i lang tid.

Møbler

At købe på afbetaling er i virkeligheden en bagudvendt opsparing, for i stedet for at spare pengene op inden du køber, så betaler du pengene tilbage i samme rater som du ellers ville have sparet op – men nu har du bare møblet stående, så du kan have glæde af det imens.

Ulemperne ved at købe på den måde er selvfølgelig, at det ikke er gratis, så du vil komme til at skulle betale mere for dine møbler end du ville, hvis du havde betalt med det samme.

Det betyder også, at du ikke, hvis pengene er lidt små en måned, kan lade være med at betale, som du ville, hvis du sparede op.

Du er altså bundet til afdragene og det kan være en kedelig oplevelse, hvis der kommer måneder, hvor pengene ikke slår helt så meget til som du ville ønske.

Kort sagt – tænk, før du køber på afbetaling, det betaler sig!