Rejser på afbetaling

Sommeren er over os igen, og med dette rykker rigtig mange danskere sydpå til varmere himmelstrøg. På trods af dette vælger mange desværre at springe ferien i udlandet over, hvilket først og fremmest har et økonomisk grundlag. Den simple sandhed er, at folk simpelthen ikke har råd til at tage af sted. Ikke nok med, at man skal købe flybillet (ofte til mere end én selv), så hænger man naturligvis også på en dyr hotelregning samt de obligatoriske turistaktiviteter inkl. restaurantbesøg.

Rejser afbetaling

Der er dog gode nyheder for de mennesker, der finder det vanskeligt at komme op med de tilstrækkelige midler til at komme af sted på sommerferien. Det er nemlig i dag blevet muligt at købe sin ferierejse på afbetaling; men før du springer alt for højt op i luften af ren glæde, så bør du læse videre her for derved at undgå de allerværste begynderfejl, når det kommer til ferier på afbetaling.

Begynderfejl, der nemt kan undgås

Finansiering, som afbetaling med et fint ord også kaldes, er i dag i stigende grad blevet en populær løsning for mennesker, der ikke har de helt store midler lige ved hånden. Uanset om turen går til Macchu Pichu, Taj Mahal eller blot Eiffeltårnet, så er der et par ting, som du skal overveje, inden du skriver under på en finansieringsaftale.

Undersøg om dette er den rigtige mulighed for dig

Inden du sådan lige uden videre underskriver en finasieringsaftale, så skal du først og fremmest stille dig selv dette spørgsmål; er et lån egentlig den bedste løsning til at finasiere min rejse? Du er måske ikke klar over dette, men faktisk kan du også overveje at købe din rejse på kredit.

Men hvad er så forskellen imellem et lån og kredit? Et lån er kort sagt et samlet beløb, som du får udbetalt med det samme, hvorimod kredit er et aftalt beløb, der kan bruges alt efter behov (lidt som en kassekredit).

Der hvor kredit giver mere mening er, hvis man ikke er hundrede procent klar over, hvor store ens samlede ferieudgifter egentlig bliver. Ved at låne et beløb, så kan du nemlig ende op med at sidde med enten for mange eller for lidt penge til ferien.

Kredit vil derfor give dig større fleksibilitet, idet der typisk vil være tilstrækkeligt på kontoen til at dække alle udgifterne; og hvis ferieudgifterne skulle være mindre end forventet, så stopper du da bare med at hæve flere penge på kreditten.

Desuden giver kredit dig også en vis form for sikkerhed med hensyn til uforudsete begivenheder, såsom hvis rejseselskabet går konkurs, idet rejseselskabet er forpligtet til at give dig dine penge tilbage, når du betaler med dit kort (i modsætning til en overførsel). Dette lyder nok som en ”no-brainer”, men hvor der er fordele, så er der også ulemper. Renten på kredit er nemlig typisk en kende højere end ved et standardlån; så det er op til én selv, om enten lånet eller kreditten er den rigtige løsning for dig.

Husk at låne det korrekte beløb

Dette trin kan til tider være forholdsvist vanskeligt, idet det kan være svært at definere præcist, hvor meget man egentlig har brug for. Den eneste måde at gøre dette på er at gøre sit fodarbejde i forvejen, samt selvfølgelig lægge et realistisk budget. På denne måde ved du mere eller mindre, hvor meget din ferie vil koste, samt hvad dit egentlige rådighedsbeløb er. Når dette så er gjort, kan du hernæst langt nemmere se, hvor meget du skal ud og låne i byen for at finansiere ferien.

Den klokkeklare fordel ved denne fremgangsmåde er, at man slipper for at låne for meget, hvilket jo i sidste ende betyder, at man slipper for at betale ekstra renter og afdrag på sit lån – hvilket jo ikke er i nogens interesse. Modsat slipper du på denne måde også for at låne for lidt, så du i værste fald kan ende med at skulle ud og optage endnu et dyrt lån til at finansiere ens rejse.

Rejser

Beslut dig derfor først og fremmest, hvor du ønsker at tage på ferie; indberegn flyrejse, hotel eller Airbnb, forplejning og ikke mindst de ekstra udgifter til for eksempel museumsbilletter. Vær så præcis som overhovedet muligt, og du vil have et langt bedre grundlag for at beslutte størrelsen på dit lån.

Kig dit lån efter i sømmene

Når du så har fastgjort størrelsen på dit lån, så er det nu med at undersøge lånemulighederne på markedet helt til bunds. Der er nemlig ofte en stor forskel på, hvor meget et lån kan komme til at koste dig – alt afhængig af låneudbyderen.

Som tommelfingerregel er det først og fremmest renterne og gebyrerne, som du skal være rigtig opmærksom på. Udover renterne og gebyrerne, så er det desuden også utroligt vigtigt, at du kigger på den såkaldte ÅOP (årlige procent i rente), der netop vil fortælle dig, hvor meget du kommer til at betale i årlige renter på dit lån. Det siger selvfølgelig sig selv, men jo lavere ÅOP, jo mindre kommer du til at betale på årsbasis. Sidst, men ikke mindst, skal du derudover selvfølgelig gå dine lånebetingelser efter i sømmene (og helt ned i de mindste syninger), så der ikke venter dig nogle ubehagelige overraskelser.

Gå efter en fornuftig løbetid på dit lån

Næste skridt er at vælge en fornuftig løbetid på dit lån. Løbetiden er kort sagt det antal måneder, som du afbetaler på lånet. Idet du allerede har lagt et realistisk budget, så ved du dermed også nogenlunde, hvor meget du har råd til at låne. Denne baggrundsviden gør, at du nu ikke burde vælge et lån med en for kort løbetid, idet dette vil lægge et unødvendigt stort pres på din økonomi i denne periode.

På den anden side, så vil en for lang løbetid være en rigtig ærgerlig ting at komme hjem til efter endt ferie. Man har jo uden tvivl ikke lyst til at betale af på sin sommerferie i årevis, efter man er kommet hjem.

En anden fordel ved at vælge den korrekte løbetid er, at du får lånet afbetalt så hurtigt som muligt – uden at du brækker nakken på det økonomisk; og måske er der så mulighed for at tage et nyt lån næste år, når du skal på ferie igen.

Andre populære produkter du også kan købe på afbetaling: