Seng på afbetaling

Har du brug for en ny seng, eller har du bare meget lyst til at få en ny seng, så har du nok allerede set langt efter en super fed seng længe. Og var det ikke fordi, at du har gang i en forhåbentlig forbigående finanskrise, så havde du nok for længst fået den købt.

Hvis du stadig ligger i din efterhånden ret udtjente seng og drømmer videre, så kunne du jo også stå op og se dig om efter en måde at kunne finansiere en ny seng på.

Der er flere måder, du kan gøre det på. En af dem er i form af en afbetalingsordning.

Kan jeg købe en seng på afbetaling?

I mange møbelbutikker kan du blive tilbudt at købe din nye seng på afbetaling. Det forudsætter, at du ikke har et mellemværende med RKI, hvis du skal godkendes til det. Du kan også blive bedt om at fremvise nogle lønsedler, så forhandler kan se, at du har mulighed for at passe afdragene på sengen.

Seng på afbetaling

Er disse forhold i orden, så skulle det nok være muligt at købe den seng, du drømmer om, på afbetaling.

Hvad er fordelene ved at købe en seng på afbetaling?

Der er flere fordele ved at købe på afbetaling. Det kan være en glimrende løsning, hvis du mere eller mindre akut står og skal have en ny seng. En god seng koster mange penge, og hvis du skal vente med at købe den, til du har sparet op til den, så kan du ende med at få ret ondt i ryggen inden.

Hvis du har mulighed for at købe en seng på afbetaling, så vil du opleve følgende fordele:

  • Du kan købe en seng af en god kvalitet
  • Du kan få sengen hjem hurtigt
  • Du behøver ikke at spare op først
  • Du får råd til afdragene

En afbetaling kan være en god måde at få en drøm til at gå i opfyldelse på. Du kan på denne måde få mulighed for at anskaffe dig en luksusseng, hvilket ikke havde været muligt ellers.

Du vil kunne få en seng af en vis kvalitet, hvilket betyder, at du får mindre ondt i kroppen, når du ligger ned, og at du får en bedre nattesøvn. Det er virkelig meget værd.

Hvordan fungerer sådan et afbetalingsforløb?

Det første, du skal sikre dig, det er, om den pågældende butik nu også tilbyder en afdragsordning. Viser det sig, at du godt kan købe en seng på afbetaling i den butik, så er du et godt skridt tættere på at få din drøm om en ny seng til at gå i opfyldelse.

Næste skridt er, at du skal undersøge, om der i denne butik er en standard-afbetalingsordning, eller om den eventuelt kunne tilrettes i forhold til den enkelte kunde. Er der mulighed for en vis fleksibilitet, så er det en fordel for dig, for så kan afbetalingsaftalen tilpasses dig og din økonomi. Det er smart.

Er der en standard-ordning, så må du vurdere, om du har luft nok i dit budget til at kunne betale de faste månedlige afdrag.

Hvis du har råd til afdragene, så er det fint. Hvis ikke, er du nok nødt til at vente, til din økonomi bliver bedre – eller til at finde en anden lækker seng, der ikke er nær så dyr.

Hvis du bliver kreditvurderet inden købet, så vil den vurdering blive lagt til grund for, om du bliver godkendt til købet eller ej.

Selve købet af sengen på afbetaling

Har du råd, og bliver du godkendt, så kan selve købet sættes i værk.

Først skal der underskrives en afbetalingsaftale. Den bør du læse ret grundigt igennem. Det er selvfølgelig vigtigt, at du forstår, hvad det er, du skriver under på. Er du i tvivl, så spørg.

Det, som er vigtigst at forstå, det er, hvor meget du skal betale i afdrag hver måned. Desuden skal du have fokus på, hvor meget du samlet set kommer til at betale for din seng på afbetaling.

Det vil nemlig typisk være sådan, at det er dyrere at købe en seng på denne måde. Der kan løbe både et gebyr og nogle renter på, når man køber noget på afbetaling.

Når aftalen er skrevet under, bliver du bedt om at betale den første del af sengens pris. Hvor meget, det er, kan variere fra butik til butik og fra ordning til ordning.

Det resterende beløb bliver så delt op i et antal lige store portioner. Hvor mange dele, afdragene bliver delt op i, afhænger af den aftale, der er blevet lavet. Løber aftalen i tre år, bliver beløbet delt ligeligt op i 36 portioner. Det kan være, at det sidste afdrag bliver lidt mindre, fordi det ikke lige gik op.

Du vil så typisk skulle betale et fast månedligt afdrag, og det skal du blive ved med, indtil du har fået betalt det hele.

Skal jeg betale renter, når jeg køber en seng på afbetaling?

Der findes møbelbutikker, hvor du kan købe på afbetaling uden renter. Det er er ret attraktivt tilbud for kunden. For butikken er det en fordel, fordi kunden måske så vælger at købe sin seng der frem for et sted, hvor der bliver lagt renter på, når nogen køber en seng på afbetaling.

Hvis du finder den seng, som du drømmer om, i en butik, hvor der skal betales renter, når du køber sengen på afbetaling, så er det sådan, det er.

Seng

Her må du ind at nærlæse på den aftale, der bliver indgået, for at se, hvor mange renter der kommer på købet.

Det er også muligt, at du kommer til at betale en form for oprettelsesgebyr, når du indgår en afbetalingsaftale. Husk at læse alt det, der står med småt, inden du skriver under på aftalen. Så får du ikke nogen ubehagelige overraskelser, når du skal til at afdrage sengen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan betale et afdrag?

Det vil fremgå af aftalen, hvad det kommer til at koste dig, hvis du ikke passer de månedlige afdrag. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver lagt 100 kroner eller mere oveni dit næste afdrag, hvis du misser en betaling eller betaler den for sent. Det er nogle sure penge, men det koster noget, når du ikke betaler til tiden. Så kan det gå hen at blive ret dyrt at købe en seng på afbetaling.

Det kan selvfølgelig ske, at du ikke får betalt dine månedlige afdrag til tiden. Sørg endelig for, at det ikke kommer til at ske for tit. Det er så sure penge at skulle betale.

Sker det for tit, kan du risikere, at du bliver registreret som dårlig betaler, eller at din seng bliver hentet af butikken igen.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Selv om tanken om at kunne købe en virkelig lækker seng på afbetaling fylder dig med glæde og forventning, så bør du alligevel holde hovedet tilpas koldt nok til, at du er i stand til at forstå de vilkår, du køber en seng på.

Du skal forstå det med de eventuelle renter, og du skal forstå, at du kommer til at betale af på sengen i mange måneder – måske i årevis.

Det er også vigtigt, at du sikrer dig, at du har mulighed for at betale de månedlige afdrag. Ikke kun i de første par måneder, men i mange måneder frem i tiden. Det er ikke til at vide, hvordan din økonomi kommer til at udvikle sig, men den skal gerne være sådan, at du i hele afbetalingsperioden har mulighed for at betale det fastsatte afdrag.

Du skal med andre ord være så opsat på at købe netop denne seng på afbetaling, at du er villig til at betale af på den i en temmelig lang periode.

Får du bare antydningen af kolde fødder ved tanken om den langvarige tilbagebetalingsperiode, så lad være med at skrive under med det samme. Det er altid klogt at sove på store beslutninger – også når det gælder om at købe en lækker seng på afbetaling.

Du burde også kigge nærmere på: