En trailer er en fantastisk smart investering for dig, som hyppigt har brug for at transportere elementer, som er større end bagagekapaciteten på din bil.
Hvis du selv går med tanker om at købe en trailer, så er du sandsynligvis også gået i gang med at overveje, hvordan du skal finansiere den. En trailer er nemlig for langt de fleste mennesker ikke en lille investering. Til gengæld er det ofte en investering, som du vil kunne have glæde af i mange år. Derfor kan det i mange tilfælde svare sig at købe en ordentlig trailer.
Læs mere her om, hvordan du får råd til en ny trailer, og om hvorvidt en trailer på afbetaling kunne være en løsning for dig.
Indhold
Hvad koster en trailer?
Prisen på en trailer afhænger af flere forskellige ting. De to primære aspekter er, hvilken type trailer, der er tale om, og hvorvidt traileren er ny eller brugt.
Der findes i dag et utroligt stort udvalg af trailere, så det er nemt at finde en model, som passer til lige netop dine ønsker. De mindste trailere kaldes også hobbytrailere og er åbne trailere, som typisk anvendes til at transportere mindre møbler, haveaffald eller køre ting på lossepladsen med. Denne type trailer koster typisk mellem 4.000 kr. og 15.000 kr. afhængig af størrelse og funktioner.
Er du på udkig efter en trailer til en båd eller motorcykel vil prisen afhængige fuldkommen af trailerens størrelse og materialer. De billigste koster typisk i omegnen af 2.000 kr., mens de dyre koster over 50.000 kr.
En lukket trailer (anvendelig til at flytte større møbler) koster ofte mellem 15.000 kr. og 80.000 kr. afhængig af størrelse og materiale.
Afslutningsvis koster en heste- eller dyretransporttrailer typisk i omegnen af 25.000 kr. til 200.000 kr. alt efter størrelse (for eksempel om den er til hunde, heste eller kreaturer).
Sådan kan du få råd til en ny trailer
Som du kan se, er der meget stor forskel på, hvad en trailer koster – og derfor også, hvordan du kan få råd til din nye trailer.
Hvis du er på udkig efter en billig hobbytrailer og kun har simple krav, kan du i mange tilfælde slippe afsted med at spare op til den. Hvis du for eksempel lægger 500 kr. til side hver måned i et halvt år, har du efterfølgende råd til en af de billigere modeller.
Er du derimod på udkig efter de større, dyrere eller mere avancerede trailere, så kan det være en idé at overveje at købe din næste trailer på afbetaling.
Hvordan fungerer en afbetalingsordning?
Er du interesseret i at købe en trailer på afbetaling, bør du først og fremmest finde en forhandler, som tilbyder denne løsning.
Heldigvis tilbyder en hel del forhandlere i dag forskellige finansieringsløsninger, når du køber en trailer på afbetaling. Det kan for eksempel foregå med Klarna (hvor du køber nu og betaler senere) eller via en bank eller et pengeinstitut.
Uanset hvilken løsning du finder, vil du skulle kreditvurderes og godkendes. I langt de fleste tilfælde vil det foregå ved, at du udfylder en hurtig og simpel formular med nogle oplysninger om dig selv. Herefter får du svar på, om du har mulighed for at indgå i den valgte betalingsløsning.
Hvis du godkendes, er det dog meget vigtigt at du har læst låneaftalen, inden du underskriver. I denne aftale kan du finde alle de relevante oplysninger om, hvornår du skal afdrage, hvor meget du skal betale hver måned, og hvor lang tid der går, før lånet er tilbagebetalt.
Herefter kan du altså købe din trailer og nyde din nye investering, mens du afdrager på den i det aftalte tempo.
Hvilke fordele findes der ved at købe en trailer på afbetaling?
En trailer kan være en stor investering forstået på flere måder: den kan være brugbar og gavnlig i mange år, men den kan også være ganske dyr at skulle købe. Det er derfor vigtigt, at du vejer både fordele og ulemper mod hinanden. Af fordele kan særligt nævnes:
Få din nye trailer med det samme. Undgå at skulle spare sammen og være nødt til at leje en trailer i tide og utide, når behovet opstår. Få fat i din egen trailer med det samme, så du kan løse de pågældende opgaver.
Undgå at gå på kompromis med størrelse eller kvalitet. Når du køber en trailer på afbetaling, har du pludselig mulighed for at købe en større, bedre og langt mere sikker trailer, end hvis du skulle købe den kontant. På den måde kan du passe bedre på dine ting, dine dyr eller hvad du nu skal transportere, og traileren holder ofte også i flere år.
Find en afbetalingsløsning, der passer til dig. Der er mange forskellige muligheder for at købe en trailer på afbetaling, og du kan helt sikkert finde en løsning, der passer til dig, så det ikke belaster din privatøkonomi unødigt.
Hold øje med disse ting, inden du køber en trailer på afbetaling
Der kan dog også være nogle faldgruber forbundet med at købe en trailer på afbetaling – primært at komme til at tegne en låneaftale, der ikke passer til din økonomi. For at vurdere potentielle faldgruber og undgå dem, er det vigtigt, at du kender detaljerne i din låneaftale. Særligt skal du holde øje med følgende elementer:
- Renter: Renten på din finansieringsordning er kort sagt prisen, du betaler for lånet. Jo højere rente, desto dyrere er lånet at have. I nogle tilfælde kan du dog købe en trailer på afbetaling rentefrit.
- Gebyrer: Hvis der står, at dit lån er rentefrit bør du stadig være opmærksom – måske endda ekstra opmærksom. Der kan nemlig stadig være gebyrer, som enten lægges oveni eller i stedet for renter. Der kan både være oprettelsesgebyrer, månedlige gebyrer, og gebyrer der opstår, hvis du ønsker at ændre din afdragsordning. Hold derfor godt øje med, hvilken type gebyrer, der gælder på netop din afbetalingsordning.
- ÅOP: De Årlige Omkostninger i Procent er et udtryk for, hvad de samlede omkostninger ved at have afdragsaftalen er hvert år inklusive alle renter og gebyrer. Du kan således danne dig et indtryk af, hvor billigt eller dyrt det vil være at købe en trailer på afbetaling ved at se på ÅOP. Samtidig kan du bruge ÅOP til at sammenligne afbetalingsaftaler på tværs af udbydere for at finde den billigste løsning.