De seneste år er det blevet mere almindeligt at anvende en varmepumpe til opvarmning af huset i stedet for traditionelle opvarmningsformer som olie, gas og el. En varmepumpe kan dog være dyr, og derfor vælger mange danskere at køb den på afbetaling.
Men hvad skal du være opmærksom på når du køber en varmepumpe på afbetaling? Og hvordan sikrer du dig den billigste finansiering? Det kan du lære mere om i denne artikel.
Indhold
Hvorfor købe en varmepumpe på afbetaling?
Da prisen for en varmepumpe typisk beløber sig til omkring 100.000 kr., er det de færreste der er i stand til at betale den kontant. En afbetalingsordning kan derfor være den eneste måde at finansiere en varmepumpe på.
I modsætning til andre forbrugsgoder – fx computere, køleskabe og fjernsyn – kan en varmepumpe dog betragtes som en investering. Selvom den kan være dyr i indkøbspris, tjener den sig hurtigt hjem igen. Det er ikke ualmindeligt at spare 50 % på varmeregningen om året ved brug af en varmepumpe, så selvom du køber den på afbetaling, kan det sagtens betale sig – især hvis du i forvejen har et stort varmeforbrug.
Besparelsen vil naturligvis være større hvis du betaler den kontant, men dette er ikke altid en mulighed. Overvej dog om du kan spare en del af beløbet op selv, så du ikke behøver at låne så mange penge. Selv et mindre beløb kan gøre en stor forskel. Kan du fx lægge 10.000 kr selv og er den månedlige ydelse 1.000 kr., kan du altså reducere den samlede tilbagebetalingstid med 10 måneder.
Husk desuden at det er muligt at få håndværkerfradrag i forbindelse med installeringen af din nye varmepumpe, hvilket gør investeringen endnu mere fordelagtig. Håndværkerfradraget gælder for de timer der bruges på at installere varmepumpen, men ikke for eventuelle materialeomkostninger.
Hvad koster det at købe en varmepumpe på afbetaling?
Det afhænger naturligvis af hvor du låner pengene. Det er dog typisk billigere at købe en varmepumpe på afbetaling end andre forbrugsgoder som fx elektronik og hårde hvidevarer. Som en tommelfingerregel kan du forvente at betale cirka 10 % mere for din varmepumpe ved at købe den på afbetaling end ved at betale den kontant.
Da det ikke er ualmindeligt at spare over 10.000 kr. om året på din varmeregning, er der dog ikke tale om en reel udgift, men snarere en reducering af den gevinst der er ved at bruge en varmepumpe frem for andre opvarmningsformer. Så husk at du foretager en investering – ikke et forbrug.
For at forstå hvad det koster at købe varmepumpen på afbetaling, kan du tage udgangspunkt i ÅOP – også kaldet den årlige omkostning i procent. Som navnet antyder, fortæller dette tal dig hvad de samlede omkostninger er for lånet udtrykt som en procentsats.
Ved at benytte den årlige omkostning i procent, får du således den reelle pris for afbetalingsordningen – inklusiv renter, oprettelsesgebyrer, PBS gebyrer, m.m. Derfor er det også ÅOP du skal bruge, når du skal sammenligne prisen for de forskellige lånetilbud. Kigger du udelukkende på den nominelle rente, kan du få et forkert billede af hvad det koster at købe en varmepumpe på afbetaling, fordi du kun medregner nogle af omkostningerne – men ikke dem alle.
Vælger du at finansiere din nye varmepumpe med en afbetalingsaftale, er der ikke den store forskel på om du låner pengene i banken eller hos en tredjepart. Den årlige omkostning i procent (ÅOP) er nemlig stort set den samme (typisk omkring 8-10%).
Som regel har du også mulighed for at indfri lånet uden meromkostninger. På den måde kan du reducere renteomkostningerne og opnå en endnu mere attraktiv finansiering af din nye varmepumpe.
Hvilken varmepumpe skal du vælge?
Det er svært at svare på, da det afhænger af en lang række forhold. Først og fremmest skal du beslutte hvilken type varmepumpe du har brug for. Bor du i et helårshus, vil du som regel være bedst tjent med en varme-til-vand varmepumpe. Skal varmepumpen derimod bruges til et sommer- eller fritidshus, bør du i stedet vælge en luft-til-luft model.
For at få det bedste ud af din investering (og dermed maksimere gevinsten ved at købe din varmepumpe på afbetaling), kan det være en god idé at vælge en lidt dyrere model.
En billig varmepumpe koster måske ikke så meget her og nu, men kan vise sig at være dyr på lang sigt, fordi den har en kort levetid og et højt energiforbrug.
Vælg derfor en energibesparende model, så du kan holde de løbende omkostninger nede. Selvom indkøbsprisen er dyrere, er den ekstra udgift hurtigt tjent ind igen, så det kan godt betale sig.
Hvordan køber du en varmepumpe på afbetaling?
Det er faktisk ret simpelt. Flere internetsider tilbyder nemlig mulighed for finansiering af din nye varmepumpe, så du behøver ikke engang at tage forbi banken. Flere steder tilbydes også råd og vejledning omkring finansiering, så du kan få besvaret eventuelle spørgsmål og føle dig 100 % afklaret inden du skriver under på lånepapirerne.
Ansøgningsprocessen varierer fra sted til sted. Hos nogle låneudbydere vil du blive bedt om at udfylde ansøgningsformular på nettet; hos andre er det kutyme at indsamle oplysningerne telefonisk.